Foredrag

Jeg har siden 2014 haft gang i en ret omfattende foredragsvirksomhed, ligesom jeg har været deltager i forskellige paneler, live-interviews m.m.

Her kan du se en liste over de (åbne for offentligheden) foredrag jeg har i kalenderen

Jeg tilbyder som udgangspunkt følgende foredrag – men kontakt mig endelig, hvis du har noget specielt i tankerne indenfor de områder jeg beskæftiger mig med.

Foredrag om masseovervågning m.m. (fra Dansk Ingeniørforenings Driving IT konference - 2015)

Foredrag om masseovervågning m.m.
(fra Dansk Ingeniørforenings Driving IT konference – 2015)

 

Foredrag 1: Edward Snowden & Masseovervågning.

De tekniske muligheder for at overvåge hele befolkninger er eksploderet de seneste årtier, mens juraen og politikken – i bedste fald har stået stille. Konsekvensen er, at efterretningstjenesterne i Vesten ude af kontrol, i en grad der ville få STASI til at blive grøn af misundelse.
Med udgangspunkt i NSA-whistlebloweren Edward Snowden (som jeg som den første dansker fik et interview med) kigger vi på hvad masseovervågning er, hvad det betyder for demokratiet og retsstaten – og på hvad vi kan gøre, for at prøve at få vendt udviklingen inden det er for sent, politisk, juridisk og teknisk.

 

Foredrag 2: Lærerkonflikten 2013 – politik, medier & samfund

I oktober begyndte jeg at kigge nærmere på forløbet omkring lærerkonflikten i 2013, efter at den dobbelte Cavling-vinder, Anders-Peter Mathiasen, udgav en bog om emnet. Det stod hurtigt klart, at der var tale om aftalt spil mellem regering og arbejdsgiver, men alligevel har medierne svært ved at finde ud af hvilket ben de skal stå på. Foredraget kigger både på, hvad vi ved om selve forløbet, på hvordan medierne håndterer sagen – og på hvad vi som samfund bør stille op med den viden vi har.

 

Foredrag 3: Hævnporno & Cyber-chikane.

Jeg har de senere år været involveret i et par grimme sager om Hævnporno og chikane på nettet. I dette foredrag viser jeg eksempler på, hvor grimt det kan stå til – og giver nogle bud på, hvad vi som samfund stiller op med sådanne problemer.

 

Foredrag om Snowden på Ringkøbing Handelsgymnasium, 2015. Foto: Merrild Jørgensen.

Foredrag om Snowden på Ringkøbing Handelsgymnasium, 2015. Foto: Merrild Jørgensen.

 

Jeg har blandt andet holdt fordrag for:

Amnesty International Danmark
PROSA
Samdata\HK
AC
Dansk Magisterforening
CPH:DOX
Ingeniørforeningen (keynotespeaker på Driving IT konferencen 2014 + 2015)
Biblioteker
Folkeoplysningsforbund
Højskoler
Efterskoler
Gymnasier
Erhvervsskoler
Universiteter
Ungdomspartier (SFU, KU, Socialdemokratisk Ungdom, Venstres Ungdom).
Foreninger m.m.

Her er en lidt praktisk info:

  • Jeg vil helst tale et eller andet sted mellem en 45 minutter og halvanden time – og meget gerne ha’ tid til at tilhørerne  kan stille spørgsmål (men er åben overfor andre forslag).
  • Hvis det er muligt, tager jeg gerne en powerpoint-præsentation med – folk plejer gerne at vil have lidt andet at kigge på end mig.
  • Jeg er bedøvende ligeglad hvilken politisk farve du/I har (hvis du/I har nogen) – bare jeg kan sige hvad jeg vil.
Whisteblowerkursus i Berlingske Tidendes sal. Foto: Andrea Sigaard

Whisteblowerkursus i Berlingske Tidendes sal. Foto: Andrea Sigaard

 

 

 

Kontakt mig på mail@peterkofod.dk med forespørgsler/spørgsmål.

 

KONTAKT MIG

Alle henvendelser er velkommen. Jeg skriver tilbage så hurtigt jeg kan!

Sender

© 2018 af rasmusberg.dk

Log ind med dine oplysninger

Har du glemt dine oplysninger?